Hop til indholdet

Steensgaard

Steensgaard.

Steensgaard drives som økologisk landbrug med fokus på kvalitetsfødevarer.

Med bæredygtighed i centrum

Steensgaard ligger mellem Millinge og Falsled, hvor Svanninge Bakker møder det flade englandskab mod kysten.

Steensgaard drives som økologisk landbrug med køer, grise, får og fjerkræ og fokus på produktion, forarbejdning og salg af kvalitetsfødevarer. Skovene er FSC/PEFC certificeret, der fældes ikke mere træ, end skovene kan nå at reproducere. Respekt for naturen, høj kvalitet og dyrevelfærd er centrale værdier i Steensgaards ambition om at drive en bæredygtig virksomhed.

Gården ejes og drives af Ann og Henning Wiesinger, som overtog den i 2010

Historien

Nogle mener, at der allerede stod en borg på stedet i 1300 tallet.

Fra 1751 til 1938 udgjorde Steensgaard sammen med Hvedholm, Østrupgaard og Damsbo grevskabet Brahesminde. Hendrik Bille-Brahe gjorde Steensgaard til hovedsæde i 1918. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1928.

Hovedbygningen kan ikke præcis tidsbestemmes, men dele af de nuværende bygninger stammer fra 1400-tallet. I 1906-1908 gennemgik Steensgaard en større renovering både udvendig og indvendig. Fra 1956 til 2011 blev hovedbygningen drevet som herregårdspension.

Om ridning på Steensgaard

  • Til ridning på Steensgaards område kan du kun købe årskort

Steensgaards skove benyttes af andre mennesker til andre formål. Det er derfor vigtigt, at du

  • holder dig orienteret om lukkedage, især fra oktober til januar, for da holdes der jagter i skovene.
  • rider i rabatten eller midt på skovvejene
  • viser hensyn, når du rider på ruten. Og at I dæmper stemmerne, hvis I er flere

Ridning på andre skovveje

Du må ride både på Riderute Sydfyn og på en række andre skovveje omkring Steensgaard samt i skovene Hanneslund, Østrupgaard, Stubbedam og Malsdam.

Oversigtskort over Steensgaards ridestinet, Henneslund

Oversigtskort over Steensgaards ridestinet, Malsdam, Østrupgaard og Stubbedam

De skovveje, du må ride på, er markeret med et skilt, hvor der står, at ridekort er påkrævet. Vær opmærksom på, at skovvejene ikke er en del af den officielle Riderute Sydfyn og kan være af varierende kvalitet.

Flere informationer om Steensgaard
www.steensgaard.dk

Tilbage